Larsen, Karl Uddrag fra Set og tænkt under den store Krig (1)

Naar man som Rejsende færdedes paa berlinske Restaurationer og Kaféer, mødte man de samme Priser paa Mad og Drikke som sædvanlig. Spisesedlen var lige fyldig og Portionerne uforandret germansk rigelige. Kun passede Restauratørerne bedre paa Brødet. Det flød ikke omkring i Bordkurvene til behageligt Forbrug; man fik det leveret til Maden, og Franskbrødene hos Kempinski syntes mig at være voksede kendeligt nedad. Til Morgenkaffen paa Hotellet svælgede vi derimod stadig i de forskellige Arter Hvedebrød og finere Bagværk, og man skrev i Aviserne om, at ved intet Nytaar var der bagt saa mange Pfannkuchen og andre Kager som i Aar. Selve dette vandt imidlertid ingenlunde alment Bifald, og særlig konservative Aviser med agrariske Forbindelser skrev energisk om, at Brødfraadseriet burde ophøre; selv om det statistisk var paavist, at der indenfor 71 Tyskland fandtes tilstrækkelig Brødkorn indtil den nye Høst, var det dog rigtigt for alle Eventualiteters Skyld at spare i Tide og spise Krigsbrødet, et Surbrød, tilsat med Kartoffelmel. Hvad der var spart, var fortjent, og forudseende Forsigtighed hørte til de første militære og borgerlige Dyder.