Larsen, Karl Uddrag fra Set og tænkt under den store Krig (1)

To Dage senere — altsaa den 24. — har han ment at kunne være lidt udførligere: »Nu har vi en 86 Uge ligget i Fægtning, det kan jo stundom gøre en lidt utaalmodig, men man jo finde sig til Rette med det og holde ud. Det gaar stadig fremad, saa der er ingen Tvivl om, at Enden bliver god. Hvad der overrasker En, er, at man næsten slet ikke faar noget at se af Fjenden, man hører saa at sige kun Artilleriet, der gensidig hilser paa hinanden. Men nok om det, ellers gør I, Moder i Særdeleshed, Jer bare alt for megen Bekymring for min Skyld, og det er der slet ingen Grund til ....«