Larsen, Karl Uddrag fra Set og tænkt under den store Krig (1)

Vi var om Natten gaaet frem i Løbegravene til det Sted, hvor for omtrent 14 Dage siden vort dumdristige Stormangreb brød sammen i Fjendens Ild 91 fra Maskingeværer, som var skjulte bag Hækkel. Den Gang maatte vi paa Trods af vore fortvivlede Anstrengelser gaa tilbage og lade vore døde og saarede Kammerater blive liggende, hvor svært det ogsaa faldt os. Saa blev de liggende dér og ventede forgæves paa Hjælp, som ingen kunde bringe dem, eller paa at komme i Jorden. De, der ikke kunde slæbe sig tilbage, døde tilsidst paa Grund af deres Saar eller af Udmattelse. Og da vi nu fandt dem i Dag, var det et gruopvækkende Syn.