↩ Et Sted var mit Øje fra en af Løbegravene, som vi gik i, faldet paa et større Kors paa Marken ligeved, med to tyske Navne, en Underofficers og en Menigmands. Soldatens ejendommelige Navn blev staaende i min Erindring, medens vi vandrede videre i den endnu ikke helt ryddede Løbegrav. Da faldt mit Øje efter faa Skridts Gang — mellem noget Papir, der laa i Graven — paa et illustreret Postkort med selve dette Navn som Udskrift. Jeg tog det op: Rigtigt: Til Fusilér N. N. — og Billedet var fra en lille prøjsisk By oppe nær Teltow. Det forestillede et »Schiitzenhaus« i ægte moderne Stil af Jægerhus, med Rækker af smaa Borde i Haven, Cigaravtomat og Opslag om Ølprisen. Teksten lød paa, at en hel Skare underskrivende Slægt og Venner, der nøjagtigt angav sig som Onkel, Tante, Kusine osv., sad her d. 28. Februar 1915 »gemütlich beisammen und gedenken Deiner und zwar beim Wohltätigkeitsfest« — selvfølgeligt den hele Familje sammen ved Øllet og paa den nationale Velgørenhedsfest! Og det lille Kort var sendt Manden til hans Adresse som Saaret paa Garderkorpsets Krigslasaret, »Pispus, Kortryk, Belgien«. Nu laa han 100her i Galizien, ramt igen, men denne Gang til Døden.