↩ Og dansk Skuespilkunst fik et Ulivssaar af Reklamesyge og Pengejagt i det 20de Aarhundrede, hvori Sparsommeligheden ganske vist var gaaet samme Vej som Forarmelsen, hvor den tvungne Knaphed var bleven forandret til den utvungne Leven over Evne indenfor saa godt som alle Lag, hvor der unægtelig var ualmindelig bevæget indenfor det offentlige Liv, men dog maaske uden tilsvarende Fordybelse i Opgaverne, hvor »Rangklasserne«s stærkt fremhævede Bedragerier fra Aarhundredets Begyndelse lykkeligt er blevet afløst af ganske anderledes demokratiske Underslæb over det hele fra den politiske Gennembrudsmand og Fører gennem Bankdirektører og Overretssagførere til Foreningskassererne og saa fremdeles.