↩ Hvorom alting er, havde jo imidlertid Tyskland selv allerede efter den første — borgerlige — Revolution af Oktober 1918 gennemført det parlamentariske System, frataget Kejseren Retten til at erklære Krig og slutte Fred, lagt Hærledelsen ind under den parlamentariske Minister o. s. fr., kort sagt i alt væsenligt afskaffet den tyske Militarisme, som Ententens Folk og mange Neutrale med dem betragtede som en hele Verden truende Form for en Stormagts politiske Ledelse.