Larsen, Karl Uddrag fra Militarismens Fallit

Og de ældste og ældre Pionerers Efterkommere kunde intet Øjeblik hvile paa deres Laurbær. Deres Land var netop et af Krigslykke og Handelschance formet Koloniland, der ikke laa roligt afbalanceret indenfor naturlige Grænser og husede en i Oprindelse og Udvikling nationalt ensartet Befolkning. Omkring en Krigsherre og en Krigsfane maatte Prøjserne naturligt samles. Den prøjsiske Stat, som deres Historie i en dem alle bevidst Tid havde skabt, maatte blive en Art timelig Guddom, som Pionerfolket tjente i fælles Vilje til, økonomisk og kulturelt, at hævde og udvikle denne Samfundsbygning, der var tømret op efterhaanden, som Bjælkehuse i jomfruelig Skov, der mere og mere ryddes omkring dem.