Larsen, Karl Uddrag fra Militarismens Fallit

Og et saa uvildigt Vidne som den tyske socialdemokratiske Digter Richard Dehmel skriver — i »Deutsche Rundschau« December 1918! — efter at han selv som 50aarig Frivillig har gjort Krigen med: »Først ved min Uddannelse til Soldat er det blevet mig rigtig klart, hvilken opdragende Betydning der ligger i den fælles Vaabentjeneste. Det er dér, de fleste unge Mennesker først lærer at se ud over deres snevre Synskreds og give Agt paa den store Helhed, hvori Menneskets Handlinger er indføjede. I alle andre Skoler er det ganske omvendt; dér tjener Organisationen Elevens aandelige Egennytte, forbereder ham til et særligt Erhverv; kun middelbart bliver han belært om, hvilken Betydning hans Uddannelses Formaal har for det almindelige Velfærd; 33 og det overlades til hans Egensind, hvor vidt han vil tage efter denne Belæring. Hvorimod Soldatens Uddannelse umiddelbart og uafladelig er indstillet paa at udvikle et Fœllessind. Ved et System af planfulde Øvelser bliver Opmærksomheden vedvarende rettet mod den pludselige Befaling, hvis Endemaal er en præcis Samvirken af leddelte Masser. Det foregaar altid under Forudsætning af, at man staar overfor et afgørende Øjeblik, en farefuld Overraskelse. Dette skærper Aandsnærværelsen. Og den enkelte Mand bliver klar paa sin Værdi for hele Troppens Mandstugt. Han lærer saaledes efterhaanden selv at befale og træffe selvstændige Beslutninger indenfor sin Lydighedspligts Grænser. Hans Sans for Orden og System og hans Frihedstrang bliver fæstet til og i hinanden; det, at man lærer ham et udad til oprejst Væsen, styrker den indre Oprigtighed, hvad der altsammen er af blivende Værdi for hele Mandens Livsførelse. Naar man ser bort fra ondsindede Foresattes Overskridelser, er det, som man, især fra vore Fjenders [Dehmel burde have tilføjet og fra alt for mange Tyskeres!] Side principielt har indvendt imod denne militære Opdragelses Stramhed kun udsprunget af et overspændt Frihedsbegreb, som ikke staar i den personlige Menneskeværdigheds Tjeneste, men kun er Udslag af Trang til at følge egoistisk Vilkaarlighed. Og denne egoistiske Trang lader sig hverken forene med tysk Sind 34 eller med den menneskelige Civilisation i sin Almindelighed, saa kan andre Nationer nok saa bestialsk holde sig selv for Nar med den! Det største Bevis for, hvilken Værdi til Frihed der laa i den militære Diciplin afgav inden Krigen det tyske Socialdemokratis Organisation, som der ikke fandtes Mage til i noget Land, og som kun var kommen i Stand i Kraft af vor militære Uddannelses forbilledlige Indflydelse