Larsen, Karl Uddrag fra Militarismens Fallit

Liberalismen undervurderede saa vist ikke Militærmagt baade som en Jernstang for Døren og en Løftestang ind til Pakhuset; den tilkendte Militærpersoner sin Agtelse i Forhold til den Nytte, de aktivt — eller passivt blot ved deres Eksistens — kunde yde økonomisk og anden kulturel Virksomhed; den underkendte heller ikke det gavnlige i Nationalmilitarismens Opdragelse af Befolkningen til Pligtfølelse, Flid, Orden, Resoluthed o. s. fr.; men den maatte i Følge sin Natur se alt Militærvæsen under en Bedrifts økonomiske Synspunkt og foretrække det militære System, der kunde gøre Fyldest med de forholdsvis billigste Omkostninger, og den maatte først og sidst bekæmpe den specifikt militære Aand, der fulgte med den militære Opdragelse, Kammen, der svulmede paa Nationalmilitarismens Hoved, Blodet, der kunde skyde den op i Kinderne og faa Hjertet til at banke lidenskabeligt, Glæden ved Sværdklang i Følelse af Magtens Poesi, hele Militarismens Hævden sig og sine — fra Soldaten til Generalen — en særlig 43 Ære, inkommensurabel med Liberalismens Gentlemanbegreb.