Larsen, Karl Uddrag fra Krig Kultur og Danmarks

Der var bag det udvendige i disse Indtryk, bag Mændene, Vaabnene, Hestene, der drog bort, og Kvinderne, Børnene, Stuerne, der blev tilbage, bag Graad, Harme og sørgmodig Højtidsfuldhed, noget, som allerede den Gang tydeligt banede sig Vej ind i Bevidstheden hos os Smaabørn. Det var en Fornemmelse af, at vi, der jo ellers, som Børn i Almindelighed, tumlede om i vor egen lille Verden 7 med Blikkene nysgerrigt hævede mod „de store", blev ligesom taget med ind i deres Tilværelse. Pludseligt og tilsyneladende umotiveret kunde vi blive løftet op paa Skødet af en af de voksne og talt deltagende til. Eller de klappede os venligt paa Hovedet, medens de snakkede sammen, og vi hang over dem. Eller vi fik noget fortalt, om hvad der nu var foregaaet i den Krig med „vore" Soldater og den „Fjende", der var Fjende af os allesammen. Gennem det hele udvikledes en Følelse af, at vi hørte med til „de store" og til noget endnu større, „Landet", som man skulde kæmpe for, leve for, og som vore egne levende Barneøjne havde set, at man ogsaa døde for.