↩ Den amerikanske Forfatter har noget i sig af den kendte Type derovrefra, der hviler i en — bevidst eller ubevidst — forretningsmæssigt betonet, »smilende« Optimisme. Han hører til »de forhaabningsfuldere Betragtere«, der »øjne et nyt og videre Liv for Musiken«, som vil opstaa efter en Periode, hvor »Tingene maa drages i Lave« (en unægtelig noget dunkelt udflydende Tanke). Men Skjul lægger han ikke paa, at der paa den modsatte Side staar mange Musikere, Musikstuderende og Musikvenner, som mener, at »Musiken allerede er død, myrdet af Maskinen«, og i hvert Fald indrømmer han, at Radioens Udvikling ikke blot »har ført Musikerstanden ud i en saadan Krise, som den aldrig nogen Sinde har været i før«, men ogsaa »paa Musikens Omraade og hvad dermed staar i Forbindelse« har bevirket »et Omslag uden Sidestykke«, en »dybtgaaende Omvæltning«. »I 1929«, hedder det, »blev der f. Eks. i De forenede Stater, hvor der normalt har været købt 400,000 Pianoer om Aaret, kun købt 90,000 (hvad der giver nogle faa Millioner Dollars), medens i det samme Aar 38 Millioner Dollars anvendtes paa Grammofoner og 890 Millioner paa Radioapparater. De sidste to Aar har efter Beregning gjort mellem 25,000 og 50,000 Orkestermusikere arbejdsløse. Musikerfagforeningen fandt det formaalstjenligt at avertere i Magasiner og Dagblade og advare Publikum mod »Robot, det mekaniske Menneske, som Underholder«. Den klager over, at »der berøves de Unge Anledningen til at udvikle deres Talent og gøre Musiken til deres Livsopgave«, idet Radioens »Studier« i stor Udstrækning kan nøjes med ret ringe Arbejdskraft. 21 »Radioens Tillokkelse,« hedder det videre, »og den almindelige Mekanisering i vor Tid bidrager til at tynde ud i Operaens Publikum«, som, i Stedet for at gaa i Teatret, hjemme nøjes med mekaniske Udsendelser af dramatisk Tonedigtning. Og hvad Solospillerne angaar, henviser Mason til faglige Artikler, hvori tales om deres fortvivlede Stilling, ja ligefremme »Undergang«. »Der kan ikke være nogen Tvivl om,« hævder Basil Marne, en londonsk Kritiker, »at Virtuosen, som vi hidtil har kendt ham, og mekanisk Musik, som vi begynder at kende den, ikke kan trives Side om Side .... Den gammeldags Virtuos maa ende med at blive slaaet ud.«