Larsen, Karl Uddrag fra Levende Musik * Mekanisk Musik

Noget af en ung Gud var der ogsaa over Joh. 11 Svendsen dengang. I sit Ydre havde han intet af en romantisk Apollo med bølgende Haar som Gade, Grieg, Anton Svendsen. Snarere var det en straalende Mars, man havde for sig: en kraftig, velvoksen, mørk, køn Mand, frisk og sund, med noget naturligt herskende over sig, som var forbundet med en lige saa naturlig Venlighed og Elskværdighed. Ved sin Dirigentpult var han roligt magtbevidst uden mindste Smule nervøs Bevægelighed. Hans mangeaarige Koncertmester, Anton Svendsen, sagde engang: »Naar han slaar an, gaar der ligesom et nervøst Stød igennem os allesammen, og saa er vi i hans Haand, følger hans Intentioner.« Man mindes nogle Ord af Joh. Svendsen selv om Rich. Wagner, under hvem han havde spillet Violin i Bayreuther-Kapellet: »Han dirigerede med ganske smaa, faste Bevægelser, men engang imellem sendte han os et Ørneblik.«