↩ Andetsteds i Verden er det mekaniskes Udryddelseskamp mod levende Musik og frugtbar musikalsk Opdragelse ikke bleven taget saa flegmatisk som herhjemme. I det fra Naturens Haand højt musikalske Tyskland, som, dengang Radioguden brød ind over Landene, havde Aarhundreders musikalske Tradition bag sig, strides der til Trods for økonomisk fortvivlede Forhold heroisk for Bevarelsen, ja Udviklingen, af levende Instrumentalmusik og Sangkunst i Teater, Koncertsal, under aaben Himmel, til højere, lavere, slet ingen Priser, og Skole og Hjem søges — det vigtigste af alt! — generobret fra Grammofonens, Krystalapparatets og Højtalerens dovne Overfladiskhed til tidligere Dages flittige, personlige Beskæftigelse med Instrumenter og Musiklitteratur i Node og Skrift. — Fransk Musiklitteratur har med Bekymring drøftet Nutidens musikalske Udvikling. En 19 Mand som Forfatteren af den kendte, priskronede Berlioz-Biografi, Medlem af Institutet Adolphe Boschot, taler i sin sidste Bog »La Musique et la Vie« (1931) udførligt om Øjeblikkets ængstende Trusler mod levende Musik. »Indtil de senere Aar«, siger han bl. a., »havde Musiken et mindre talrigt, men mere opmærksomt og orienteret Publikum. Publikum var ikke en Masse uden Form, en Hjord uden Tal, ikke til at gribe, blottet for alt Ansvar, usammenhængende, kun paavirkelig af resolut Forretningsreklames sværeste Skyts .... Film og Talemaskiner vil blive mere og mere fuldkomne, Radioen driver det til at overføre ikke blot Lyde, men ogsaa Billeder — hvad bliver der blot af vor Smule Forstand og hele aandelige Holdning? Det er allerede et overraskende Symptom, at ved vore store Koncerter er Flertallet af Tilhørerne over 35 eller 40 Aar; hvad de unge Mennesker angaar, er det meget sjældent, de interesserer sig for en Symfoni af Beethoven, de fleste af dem gaar og fløjter paa en Foxtrot .... Jeg kender ikke mere unge Mennesker, der slaar sig sammen om at spille Trio eller Kvartet som i mine unge Dage. Man lærer meget mindre Klaver, men man køber Grammofonplader eller et Radioapparat og har hverken Tid eller Lyst til at gøre nogen personlig Indsats af ideel Art..« o. s. fr.