Larsen, Karl Uddrag fra De, der tog hjemmefra 4

Den Virksomhed, som har givet sig Udslag i Udgivelsen af Bøger om: „De, der drog hjemmefra“, maa der vist advares imod. Da den første Bog kom, tiltalte den, fordi det første Bidrag især handlede om „Møllersønnen fra 1819“, [ det første Bidrag i I. Bd. hed „Den jydske Møllersøn Jens Storm Schmidt“ og behandlede Breve fra 1848 til 1858]; der var gaaet Historie i de Breve. Det sidste Bidrag var jo vovelig nær ind paa Nutiden, men i og for sig ikke nødvendig at kritisere. Saa kom andet Bind med den berygtede Skildring af Farmerkonen. Jeg tager næppe fejl, at Forfatteren med den Skildring tabte mere Velvilje imellem os herovre, end han i en Hast genvinder. Tredje Bog har jeg ikke læst, og jeg agter ikke at gøre det. Hvad jeg vil „Kirk. Smlr.“s Læsere, er nærmest dette, dersom vore Breve til Danmark ikke skal indskrænkes til fire Linjer om Vejret eller Helbredet, saa maa vi bede dem derhjemme, om ikke at udlevere vore Breve til behageligt Brug eller Misbrug af en eller anden Forfatter i Danmark. I alle Tilfælde ikke til nogen Forfatter, hvis Mangel paa Hensynsfuldhed er bevist.