Larsen, Karl Uddrag fra De, der tog hjemmefra 4

Det var med Harme, jeg læste om Farmerkonen, — som jo i og for sig slet ikke er Farmerkone, fordi hun ikke er af Bondeblod — og derfor ikke er nogen Type, men en Undtagelse. [Bidraget hed „Forvalterfarmeren og hans Hustru“, og allerede Titlens „Forvalterfarmeren“ angav, at det paagældende Par var at opfatte just som fremmed for Bondestanden, hvad der til Overflod atter og atter fremgaar af Teksten]. Men egentlig er jo Veninden i Danmark den skyldige, det er hende, som udleverede Venindens Breve, hvad nok kan kaldes Taktløshed i første Grad. Jeg vil anbefale at bede Venner i Danmark om ikke at udlevere vore Breve — ellers maa vi holde op at skrive intime (fortrolige) Breve til Danmark. — Vil nogen VIIIindvende: der findes jo Brevsamlinger i Bogverdenen, saa vil jeg svare, ganske vist, men de saa Lyset, da disse Breve havde historisk Værdi, og efter Brevskrivernes Død — og særligt intime kan man ikke kalde disse Breve, mindst i Smag med Nutidens Forsøg. Derfor: Pas paa Eders Breve! [Uden at berøre Verdenslitteraturens talrige Brevsamlinger af psykologisk, ikke historisk, Værdi og udgivne inden Brevskrivernes Død, kan indenfor specielt dansk-amerikansk Omraade henvises til H. F. Feilbergs efter min Samlings Bd. 1—II — i 1912 — fremkomme „De, derovre, en Række Breve fra Canada“, hvori spillevende, vel kendte, danske Menneskers Breve er aftrykte].