↩ Et Par Danskere har Lautherborn truffet kort før 119han forlod Kikogwe. Den ene, som er en stor Mands Søn hjemme fra, der nu vil uddanne sig til Planter i Afrika, finder han, er „en rigtig flink Fyr,“ om den anden hedder det derimod: „Han siger, han kender Kathrine [en af Lautherborns kvindelige Slægtninge], men om det nu er sandt eller ej, det maa Pokker vide, thi han lyver saa stærkt, som en Hest kan rende; han har været over hele Verden, tog Del i Krigen nede i Argentinien, svang sig op til General, tror jeg, blev dekoreret med 3 Ordener, blev siden Marinekaptajn og havde sit eget Skib, som dog blev taget fra ham, da han var for modig og indlod sig i Kamp, hvor han skulde have holdt sig neutral; saa var han Tobaksplanter paa Sumatra flere Aar, siden blev han Koffardikaptajn og tjente 12000 om Aaret, men saa smuglede han for meget paa Kinakysten og mistede derved sin Stilling, saa traadte han over i kinesisk Tjeneste, var siden Købmand o. m. a. Manden er 35 Aar, men jeg har regnet ud for ham, at siden sit 20de Aar har han, efter sit eget Sigende, været 50 Aar i forskellige Stillinger; det syntes han ikke rigtig om. Han har søgt at gøre sig gode Venner med mig, men det er ikke lykkedes ham, thi jeg har ingen Tiltro til ham; saaledes laante han mig en hel Del af S. Schandorph's Fortællinger, men dem fandt jeg meget kedelige og vilde sende ham dem tilbage, men saa blev han smidt ud fra den Plantage, hvor han førte Bøgerne...“