Larsen, Karl Uddrag fra De, der tog hjemmefra 4

Stadig giver Harald ret udførlige Oplysninger om sine Forhold og fortæller videre om Kærligheden til Dyrene, der nu betyder endnu mere for ham end før. F. Eks. i Brev af 7. April: „Byen vokser med hver Dag, nu er der to Hoteller her og tre Købmandsforretninger, Skole og to Kirker. Et stort Andelsmejeri er der da ogsaa blevet stiftet. Moder, dog er Tiderne ikke saa gode, som de i de senere Aar har været, paa Grund af Demokratiets Regering, som vil vare over to Aar endnu. Du véd nok, Præsidenterne her er valgt for 4 Aar, og at der er to Partier, Republicans og Democrats. Alle Millionærer, Mine- og. 203 Jernbaneejere, Fabriksejere og andre rige Mænd er Republikanere og ved en Demokrat for [@9@/9: som] Præsident, saa holder de deres Penge, og det gaar jo saa ud over os alle. — Husker Du, Moder, hvor jeg som Barn altid var en Fiskermand! Jeg er lige den samme endnu. Naar Foraaret kommer med Lys og Varme, saa maa jeg med et Par Kammerater ud paa Fiskefangst for nogle faa Dage. Der bliver med hvert Aar flere Laks og Gedder i Columbia. Gedderne er i Aar saa talrige, saa at det ikke er Spøg [no fan@9@/9: ikke morsomt] at fange dem. Du véd jo nok Moder, at Fornøjelsen i at fiske er at holde Øjet paa sin Mede og at vente 10—15 Minutter, før man faar Bid; i Aar kan vi fange alle de Fisk, vi vil have, paa 15 Minutter. Vi har nu dejligt Foraar, Præriehønsene kagler, og de smaa Prærieugler tuder hver Aften; Prærieroserne og de gule Blomster staar i Knopper, og Græsset er grønt. Hvor dog Foraaret er frydeligt og dejligt Moder! Jeg har ingen Høns eller Ænder, kun har jeg nogle Duer, 6 eller 7; dog har jeg atter faaet mig nogle Kanariefugle og en Ulveunge og har ogsaa en Kat. Ja, det maa jeg fortælle Dig Moder: Vistnok har jeg før fortalt Dig, at vi havde en gammel, graa Hankat, som vi gør saa ublulig meget ud af, som vi kaldte Harald. Sidste Jul vilde nogle af mine Venner have Spøg med mig ovre i Prescott, saa de puttede Harald i en Kasse og sendte ham til mig her, ekspres. Jeg var naturligvis forbavset, da jeg paa Ekspreskontoret fik at se Harald igen. Ja, den Kat har vi rigtignok haft megen Fornøjelse over. Aldrig har han været til stort. Han vil aldrig fange mere 204 end en Mus om Dagen. Hvis alle Katte var saa fredelige som Harald, saa vilde Mus og Rotter leve i Fryd og Gammen. Men der er noget, som holder en til ham, han er klog, og saa er han en Slagsbro'r, som enhver Hund ikke kan faa Bugt med. Altsaa [ogsaa] er han den eneste ærlige Kat, jeg nogen Sinde har set eller nogen Sinde vil Faa at se. Annie vilde have unge Kalkunkyllinger i Køkkenet. Harald vilde fra Morgen til Aften se paa dem, men aldrig røre dem, og den Husholderske, jeg nu har, hun og hendes Mand er helt forlibt i ham. Hun kan lade Kanariefuglene løse i Køkkenet lukkede inde hos Katten, han vil ikke røre dem; aldrig vil han stjæle noget af Bordet eller tage et Stykke Sul ud af Skabet .... Vi har nu dejlig Sommer. Moder, som Tiden gaar! Vinteren forsvandt rigtig behageligt, naar Vejret var barskt, saa blev vi hjemme. Vinteraftenerne forslog vi med Sang og Forelæsning. Du véd jo nok, min egen Moder, jeg gjorde det bedste ud af det. Den Mand og Kone, som jeg har, bliver hos mig, siger de, til jeg engang bliver færdig med dem, og Charley og de andre var alle gode Mænd. Hvis jeg hyrer en Mand, som ikke passer mig, trættes jeg aldrig med ham, kun betaler ham og lader ham gaa .... Jeg elskede Annie, nu er hun død. Herrens Veje er ikke vore Veje. „Hvad hjælper det, man græder, det gavner ingen Steder.“ Jeg har i denne Verden lært at finde mig i mine Forhold. Se frem, men ej tilbage, hvad Hjertet attraar. Jeg fik Dit Brev i Aften, kære Moder, tak for samme. Du skrev, i Tankerne var Du tit hos mig, jeg véd det, kære Moder.“