Larsen, Karl Uddrag fra De, der tog hjemmefra 4

Kære Forældre, jeg vil nu fortælle Eder, hvad jeg har oplevet i alle disse Aar, siden jeg skrev mit sidste Brev, vhis [which, som] var vistnok i 1896. Jeg var dengang Soldat i de 12th U. S. Infantry i Fort Yates, North Dakota. Det hele Regiment flyttede til Fort Niobrara, Nebraska. Vi var tre companier, som sejlede paa en Dampbaad ned paa Missouri Floden 200 engelske Mil, og Resten af Vejen, vi kørte paa Toget. I August Maaned 1896 der var tre af os fra „H“ mit compani, som var ordered [order, beordre] til Chicago, Illinois paa bicycles; Vejen, som vi tog, var over 1200 engelske mile; det tog os omtrent to Uger, og saa snart som vi var færdig i Chicago, fik jeg fri flere Uger til min Tid var omme, og saa enlistede jeg igen i det 4th Regiment of Infantry; det var den Gang i Fort Sheridan, I11., on Lake Michigan. Jeg var kun tre Maaneder i Co. [Kompagni] „C“, da jeg blev Korporal, det var den 21. Maj 1897. Den 21. March 1898 Krig var declared imellem the United States og Spanien. Omkring ved 16000 Soldiers blev kaldt tilsammen ned i Tampa, Florida, hvor vi havde haard Øvelse for et Par Maaneder. Jeg blev Sergent den 16. Maj 1898 nede i Tampa, lige førend vi sejlede over til Cuba i de vestindiske Øer. Vi var omtrent en hel Uge paa Rejsen til Cuba; der var 10 store Dampskibe, alle fyldt med Soldater og flere Krigsskibe to protect os [üs] on the way over [til at beskytte os paa Vejen over]. Vi landede i de smaa row baade, som hørte til Skibene, 218og mens vi sejlede til Land, Krigsskibene bombarderede Bakkerne med deres 12 og 13 inch-Kanoner, for der var flere Hundrede Dragoner [?], som laa rundt omkring mellem Træerne og ventede paa os, men de var dreven paa flygten, saasnart som Krigsskibene begyndte og skyde, og vi kom alle til Land veduden [without, uden] nogle Hindringer. Dag efter Dag vi marscherede imod Spanierne, og nærmere vi kom til Staden Santiago de Cuba, hvor vi fandt dem saa tykke som Fluer mange Tusinde men [@9@/9: men, Mand] mere end vi var. Omtrent Kl. 7 om Morgenen den 1ste Juli 98 vi rykkede imod Fjenden; der var kun en 45 man i mit company, som var stærke nok til at gaa ud i Spidsen, vi havde jo saa mange syge Mænd, paa Grund af at de ikke var vant til de varme Lande. Ud af de 45 man i mit company, der var 22 som faldt denne Dag, 4 af dem var død, førend de var funden. Jeg var skudt igennem Kalden [Kollen, jydsk Dialekt for Læggen] paa mit venstre Ben med part [Del] af et shell [Granat] fra en Kanon; det var omkring ved Klokken 1 om Eftermiddagen, og Klokken halv tre var jeg ramt igen med en Kugle fra en Mauserriffel nær ved mit Knæ paa det samme Ben. Vi lagde ude paa Marken til sent om Aftenen, til Doktorerne kunde finde os. De saa bragte os tilbage et Par english mile, hvor smaa Telte var opstillede for os. En halv Snes Dage senere, der var et Par Hundrede af os [der] var Krøblinge; vi var sendt til New York, jeg var i Belvien Hospital en seks Uger og [paa] et andet Hospital en Maaned. Mens jeg var paa Hospitalet, der var mange Folk, 219baade Unge og Gamle, kom til Hospitalet for at se [go to see, besøge] os. Iblandt dem var der en ung Pige og en af hendes Brødre, som blev interested i mig; de sad ved min Seng et Par Timer og talte med mig. Et Par Dage senere kom de igen og bragte mig en lille Kurv fyldt med frisk Frugt og som [some, nogle] Bøger for mig, jeg kunde læse.