↩ „Hvad er Deres business,“ spurgte hun mig den første Dag. „Orangepicker“. Hun trak paa Næsen. „Hør, véd De hvad, en Mand som De maa ikke picke oranges, det er De altfor god til, jeg kan se paa Dem, at De er something in the writing line, [noget i Reining af Skribent], Poet eller Forfatter.“ Og Aage svarer allerede, glad og smigret: „Vel, jeg havde ikke noget imod at ombytte Pickesaksen med Pennen; men man skal jo leve.“ — De første Par Dage picker han da lidt hos en Privatmand „og fik 3 Cents pr. Kasse,“ men saa lytter han hellere end gerne til Mrs. Watts' Tale og „gav mig til at oversætte 53nogle Avisartikler, Mr. Williams havde givet mig, og sendte dem ind til dansk-amerikanske Blade i Chicago og S. Francisco.“ Den mere verdenskloge Knudsen — som Aage altsaa dog, trods sin Harme, atter har søgt — „siger rigtignok, at jeg ikke faar en Cent for dem; ligemeget, jeg lærer en Masse Engelsk derved og øver mig i at skrive flydende. Desuden lavede jeg min Skitse om „Uneeda Biscuits“ om til en Reklame og sendte den ind til Firmaet. „Min anden Moder“ hjalp mig med at læse Korrektur, og hun synes, den var god og kvikt skrevet. Om 14 Dage haaber jeg at faa Svar. Selvfølgelig har jeg betalt hende for Kost og Logis og gør mig desuden nyttig for hende ved at hugge Brænde o. 1. ... „De maa gaa opad,“ siger hun atter og atter, „jeg skal hjælpe Dem; skriv Digte om Bjærgene og Naturskønheden her, og jeg skal hjælpe Dem at oversætte dem; De maa ikke mere gaa nedad.““