↩ Undervisningen er fri; jeg har kun betalt 4 Dl. hvert Semester for Brug af Gymnastiksal, Bade og Hospital. Mine Bøger har været forholdsvis billige. Mine Fag var: Latin (Hovedfag), Engelsk, Fransk, Tysk, Historie. Jeg passerede fint til begge de to Eksaminer. — Nu til Jubilæumsfesten, 14.—18. Maj. Lørdag den 14. havde jeg den udsøgte Nydelse at se Sophokles' Tragedie Oedipus spillet paa det græske Theater af Professorer og Studenter i det græske Fakultet. Næsten ligesaa godt som af professionelle Skuespillere, korrekte Dragter, dejlige Korsange, gribende Scener, især da Oedipus tilsidst kommer ind, blindet, tilsølet med Blod. — Søndag den 15. Baccelaureate-Prædiken. — Mandag den 16. drog alle seniors, hvoriblandt jeg, i Procession rundt til alle Bygningerne i campus [Universitetets Grund] for at sige et vemodigt Farvel til hver enkelt. — Tirsdag den 17. Golden Jubilee Adress af Rektor ved Yale-Universitetet, jeg fik gennem hans Tale udmærkede Oplysninger om amerikanske Forhold. Om Aftenen en vældig Parade af Studenter i Kostumer gennem Byen, vældige Baal antændtes paa campus, Sange blev afsungne etc. Og endelig Onsdag den 18. Maj i det historiske Tidsrum, da Halleys Komet passerede Jorden og indhyllede vor Klode i sin taagede Hale, afholdtes commencement. Kl. 945 drog alle de lærde Mænd i højtidelig Procession ind i det græske Theater. Først Præsident Wheeler og hele det akademiske Raad, alle Professorerne i samtlige Fakulteter og saa alle Kandidaterne, to og to, delt i forskellige colleges; jeg hører til college of letters. Vi var alle iført den 111klædelige Studenterkappe og den firkantede Hat med Kvast. Doktorerne bærer paa Ryggen et langt Skærf i Universitetets Farver Blaat og Gult (blue and gold); der var 7 i Gaar, der blev kreerede Doktorer og højtideligt fik dette Skærf hægtet paa Ryggen. Det er min Ambition at bære dette. Alt efter deres forskellige akademiske Grader bærer Professorerne forskelligt farvede Rygskærf, andre har Guldkvaste osv. osv. Kort sagt, den hele Ceremoni var saa overordentlig stemningsfuld og poetisk, at jeg følte mig paa en Gang rørt og meget stolt over at være en „graduate“ fra dette unge, men store og progressive Universitet. Der er ikke nær saa megen Højtid over Universitetets Fester hjemme. Præsidenten (svarer til Rector magnificus) holdt en Tale til de unge, som kom fra og gik til Hjertet, og vi passerede alle Revu for ham, college efter college, en imponerende Procession. Det var smukt at se de gamle Stiftere, Pionerer fra „49“, Guldfeberens Dage, blive udnævnte til Æresdoktorer. Da jeg fik mit Diplom overrakt, for det som et smerteligt Stik igennem mig, en dyb Sorg i min stolte Glæde: „If mother and father could see me now [Om Moder og Fader nu kunde se mig]!“ Hvorfor kunde I dog ikke være til Stede her paa min Hædersdag: Hvor Livet dog er haardt! Det eneste, jeg kan gøre, er at gemme min cap & gown som en Hædersdragt til jeg engang kommer hjem. — Astrid overværede selvfølgelig Festen i ny Hat. Jeg har i Dagens Anledning faaet et flot, graat Sæt Sommertøj, som klæder mig nydeligt, og A. har — hvorledes begriber jeg ikke — faaet Raad til at give mig et 112flot Gulduhr (jeg har ikke haft Uhr siden 1906, da de stjal mit gamle). Vore danske Venner gav flot Frokost og Middag for os, og om Aftenen var vi begge til fint Bal hos Præsident Wheeler. Jeg blev præsenteret for ham, han har lige været i Tyskland og er stærkt interesseret i Professorudvekslingen mellem Danmark og U. S. Han er en meget ligefrem Mand af radikal og demokratisk Tankegang, og,“ tilføjer den gamle Fantast og Optimist i Aage, „jeg vil se at faa ham interesseret i at ansætte en Professor i skandinavisk Litteratur her i Berkeley! ... Nu søger jeg Plads i en Skole i Oakland, Berkeley eller San Francisco og haaber snart at kunne faa en god Stilling ...“