↩
Da jeg havde taget min Eksamen, kunde jeg gøre et af to, enten søge ud paa
Landet og faa 20 Maaneders Erfaring og saa tage et Efterkursus paa
Universitetet, eller ogsaa søge Plads som Vikar paa en 116
Latinskole 1 Aar uden Løn. Da jeg ikke godt
kunde gaa uden Penge et helt Aar, havde jeg altsaa intet Valg, og jeg
fortryder det absolut ikke. Herude sparer vi hver Maaned i 8 Maaneder c. 50
Dl., hvad vi aldrig vilde kunne i Danmark eller her i en By. Vi er jo slemt
paa Knæene efter min Studietid og maa absolut spare; skulde gerne næste Juni
have c. 500 Dl. i Banken; men morsomt er her ikke, vi er 30 miles fra Byen,
og det koster Dl. 1.60 at gaa derind og tilbage igen. Adspredelser har vi
ingen af, og for Astrid er det en haard Tørn, livlig som hun er ... Jeg selv
er meget vel tilfreds og befinder mig udmærket vel ved denne sunde Blanding
af aandeligt og legemligt Arbejde; jeg tilbringer her den lykkeligste
Periode i min Amerikatilværelse. Mit Liv gaar aldeles paa Klokkeslet efter
et Skema, den ene Dag absolut som den anden, men jeg holder af mit Arbejde
paa Skolen og har fuldt op at gøre dér, og i min Fritid kan jeg dyrke min
Yndlingsbeskæftigelse, at læse Latin; jeg studerer for Tiden Plautus'
Komedier. Jeg nyder rigtigt denne stille Tilværelse med mine kære Bøger,
Bogorm som jeg er, men for Astrid er Livet trist. Vi deltager i al den
Selskabelighed, her er, men det morer os ikke, og jeg gaar i Kirke (tysk
Prædiken) næsten hver Søndag. Herude sidder hver Mand i sin lille Krog og
grabber til sig, alt hvad han kan; her er Drik og Daarlighed og Sladder ...;
men Astrid og jeg har skabt os en fuldstændig lille Idyl, og skønt vore
Møbler ikke er kostbare, har vi det hyggeligst og renligst af alle ... Hver
Morgen er jeg oppe Kl. 6, mens A. sover 117
til Kl. 7. Jeg piller Kaalorme af Tomaterne og
fodrer Hønsene med dem og Grønt og Korn og gør Ild paa Komfuret ... Vi kan
leve saa billigt, fordi vi har saa mange Grøntsager. Kød kan ikke faas i
Byen eller gaar til „Købstaden“ 6 miles herfra ... Vi har Salat, Radiser,
Turnips, Ærter, Gulerødder, Agurker, Kaal osv., d. v. s. vi har saaet det,
men det gror ikke saa godt, før Regnen kommer, skønt vi vander hver Aften.
Sandheden er jo, hvad I bør fortælle, hvis I hører Folk ønske at tage til
California, at dette saa overreklamerede, som et Paradis skildrede, Land er
en Ørken, hvor intet vilde kunne gro uden evindelig Vanding. Nu har vi ikke
haft Regn siden April, og vi lider skrækkeligt under Tørken; da vi kom herud
i Juli, troede vi, vi skulde gaa fra Snøvsen af Hede og Fluer, vor Have var
aldeles udtørret og fuld af knastørt Ukrudt, og Huset var en Svinesti; nu
har vi efter meget Slid faaet Huset overordentlig nydeligt, og Haven er
rigtig smuk. I skal snart faa Fotografi af Huset, som Astrid har taget. —
Jeg føler, at jeg ikke skriver saa korrekt Dansk mere; det kommer af, at jeg
taler Engelsk næsten hele Dagen. I maa undskylde ... I gør Jer ingen Begreb
om, hvilken vanskelig Stilling, jeg har her, men det interesserer mig
levende, og Børnene gør gode Fremskridt. Skolen er i Vanry, og Børnene meget
forsømte, fordi de to forrige Lærere var ligeglade og gik paa Kroen.
Børnenegjorde kun, hvad de havde Lyst til, og de er endnu meget vilde og
raa, som de jo kan være paa Landet ... Jeg er desværre nødt til at lange
Lussinger ud, og af og til maa jeg bruge en Hundepiskjeg 118hader dette Prygleri og søger at
tage dem med det gode, og Skolen er allerede gaaet langt fremad; jeg kan
forstaa paa alt, at i de sidste to Aar har Tilstanden været kaotisk. Jeg har
en Del Hjemmearbejde med at holde Skolens Protokoller og Stileretning men
har meget Otium. Guderne maa vide hvorfor, men over hele Amerika er alle
Skolerne lukkede hver Lørdag hele Dagen. Vi har mange Helligdage, i December
14 Dages Juleferie. 1ste Juli udløber min Kontrakt, og i Sommermaanederne
faar jeg selvfølgeligt intet. — Men nu mit Arbejde i Skolen. Kan I tænke Jer
45 Børn, Drenge og Piger i et eneste Rum, fordelt i 8 Klasser, alle urolige,
skrabende med Fødderne, hviskende, sludrende, lavende Spilopper etc. Og saa
paa Engelsk! I Begyndelsen var det ved at rende rundt for mig. Jeg kan
gennemsnitlig kun ofre 10 Minutter paa hvert Fag til hver Klasse, og jeg har
Klasser paa 10 Børn. Selvfølgeligt har jeg for mange Børn, burde ikke have
mere end 30. Men det er et fattigt Distrikt, kun rigt paa Unger. Heldigvis
kan jeg sende de tre mindste Klasser hjem Kl. 1½. Jeg har dekoreret Skolen
med Flag og Grønt og friske Blomster hver Dag; søger at vække deres
Skønhedssans og faa dem til at holde af Skolen. Der er adskillige opvakte og
lærelystne Børn, som holder af mig og af at gaa i Skole, og de urolige
Elementer sender jeg af og til hjem til Klø hos Fædrene, naar de bliver for
slemme. Kl. 8½ ringer jeg for første Gang, og Kl. 9 marcherer de ind til
Orgelmusik. Saa har jeg Time til 1040. Fra 1040 til Kl. 11 Frikvarter og Undervisning til Kl.
12. Fra 12 til 1 Middagspavse. Undervisning fra Kl. 1 til 240. 119Frikvarter fra 240
til 3 og Time Kl. 3 til 4. Jeg underviser i Læsning, Stavning, Skrivning,
Stil, Historie, Geografi, Naturhistorie, Tegning, Musik, Grammatik og Civics
(om det borgerlige Livs Institutioner). Børnene er meget uvidende
sammenlignet med danske Børn i samme Alder, og de har det altfor godt, de
har ingen Lektier hjemme, læser paa Skolen. Jeg maa sande, at de danske og
tyske Skoler er de bedste i Verden, og jeg er stolt af at være dansk. Vi
Danske staar i Kultur og Lærdom himmelhøjt over Amerikanerne ...“