↩ En Uges Tid efter varierer og supplerer Ernst sin Skildring af „Stationen“ i Brev til Søsteren Emily, „som med beundringsværdig Taalmodighed 132har sendt os Brev efter Brev uden at faa noget Brev igen.“ Foruden alt det til Vennen omtalte er han „Tømrer, stockmann (ridende Røgter) o. s. v. o. s. v. m. m. etc.... I et af Barkhusene bor Mesteren og hans Frue (en yngre ælderlig [elderly] Dame med forlorne Tænder og sorte Negle), i et andet vi arbejdende Dyr. Jeg sover ved Siden af en Kasse fuld af raadden Tælle, der stinker ugudeligt, og For- og Bagvæggen er faldet ud af mit Værelse; igaar kom der en Kalv ind til mig. En Opossum [Pungrotte], som bor i et stort Træ lige ved Siden af mig, brøler mig ind i Ørerne hele Natten; den siger: Fgnæ-æ- da-da-da-d ... a. En Gang om Aaret, det er netop paa denne Tid, nemlig naar Kalvene har naaet en vis Størrelse, rider vi alle ud i bushen efter Køerne og Kalvene; efter megen Karrieren op ad Bjærge og ned i Dale faar vi dem samlet sammen i en umaadelig Flok. Ved Hjælp af afrettede Hunde driver vi dem ind i en stor hegnet Gaard, og saa begynder det farlige Arbejde med at tage Kalvene fra Køerne, der vil stange. Naar en Ko gaar løs paa En, springer man hastig op ad Plankeværket, der hegner Gaarden, akkurat som en Abe. I Gaar var jeg dog lidt for sen, en Ko bortførte Bagdelen af mine Bukser paa sit spidse Horn ...“ —