Larsen, Karl Uddrag fra De, der tog hjemmefra 2

At Frøken Laura tilsidst har forbarmet sig over sin Tilbeder fremgaar bl. a. af et Brev, han d. 8. Novbr. s. A. fra en Plads paa Lolland skriver til sin „kære gamle Veninde“ Wilhelmine, der nu er bleven gift. Det er, „Laura“ først og, „Laura“ sidst; han længes efter Jylland og „de rare Præstegaardsfolk, for ikke at tale om en vis grim Unge derovre“, frygter for, at et Brev, Laura skal have sendt til ham under Forældrenes Adresse i København, kan være bleven brudt af uvedkommende, da Forlovelsen aabenbart i nogen Tid skal holdes hemmelig, fordi ingen af de unge Mennesker med hans fire og tyve og hendes to og tyve Aar har noget synderligt i Retning af Penge eller Udsigter. Birch er yderst spøgefuld og bemærker i forbigaaende, at „ Laura paastaar ogsaa, at jeg bestemt vil blive hende en streng Herre, men det vil jeg dog sige Hva' til, som vi plejede at sige i Jylland.“