Larsen, Karl Uddrag fra De, der tog hjemmefra 2

Lauras Svar fuldstændiggør Billedet af de Forhold, hvori hun lever. Hun er stadig hos Oberstens og „kan godt lide hele Familjen undtagen Fruen, hun er ækel, stolt og hensynsløs! Obersten er særdeles elskværdig og behandler mig som Lady i alle Henseender; men siden Emma er kommet her i Huset, er Fruen alt andet end elskværdig mod mig. Emma har nemlig forstaaet at indsmigre sig hos hende, og da vi begge er Ladies fra det gamle Land, sørger hun for, saavidt muligt, at jeg saa ofte som vel muligt føler, at jeg kun er Tjener. Alt hvad Emma enten ikke gider eller ikke kan overkomme, bliver væltet over paa mig, og saa maa jeg dog ved enhver Lejlighed høre, at jeg aldrig hjælper hende, at jeg aldrig 19kan gøre noget for hende osv ... Det ubehageligste er, at hun har at opvarte ved Bordet. Forleden Nytaarsdag havde vi Bal, hvor jeg var med som Lady, og hun gik og vartede op.“ Lauras Herskab „bor meget elegant, men ikke overdrevent, da Obersten skifter Garnisonsplads hvert andet eller tredje Aar og saaledes har at sælge alt for Spotpris og købe igen til umaadelig høj Pris. Vi har dejlige store Malerier, en Masse Sølvtøj, Statuer m. m ... Jeg tager ikke Del i Husets Selskabelighed af Sparsommelighed, hele min Løn og mere vilde gaa, skulde jeg med. — Christian lever rundt omkring hos Naboer [ude paa Prærien], lejer sig ind. Især overhænger han en dansk Familje, en Løjtnant N. V. Hansen's, hvor Manden overfuser ham med Grovheder, selv da jeg hørte paa det! men desuagtet kommer han der og bliver og hænger hele Dagen, saa faar han da Føden for ingenting, mener han vel ... De Danske havde en Bazar Lørdag og Søndag mellem Jul og Nytaar, hvor jeg var med til at staa i et Postkontor og solgte Breve til de unge Herrer (alle Danske) for 10 Cent og fik ind Lørdag Aften 8 Doll. 35 Cent; var det ikke godt for det Nonsens! Nogle Herrer havde skrevet Brevene, som kunde passe for alle, og naar jeg saà en, jeg kendte, skrev jeg hans Adresse og lod en eller anden sige, at der laa Brev paa Posthuset. Et Brevs Indhold blev mig vist, det var paa engelsk, oversat omtrent saaledes: „Ihændehaveren af dette Papir har paa denne Aften Tilladelse til at kysse alle de unge Damer, der kommer til Bazaren. — Grant, Præsident. “ Det kom til en meget smuk Amerikaner, han saà paa mig, som om han vilde kysse mig, og derfor 20blev jeg nysgerrig efter Indholdet. Du kan ellers ikke tro, saa gemytligt Ungdommen har det her, og saa ærbødige, galante og behagelige Herrerne er. Hvis Damerne hjemme var saaledes, vilde alle dømme dem for Flaner — her er det Uskyldighed! ...“ Og Laura ender med at bede Veninden næste Gang sende „nogle Modejournaler; klip Damerne ud! Datteren Helen Wells har bedt mig derom ... det maa da endelig være de flotteste og smagfuldeste; her tænker og lever man kun for Glimmer ...“