↩ Poul finder det „interessant at studere Folkelivet herover; hvor jeg kom fra, da var det allesammen Finlændere og Tyskere; der var finsk Købmandsforretning, finsk Kirke og to tyske Kirker, og jeg har i den Tid, jeg var der ude, levet mig ind i deres Skik og Brug, at jeg følte mig hjemme dér.„Nu efter jeg er 210kommet her, saa skal jeg til at være norsk og lære deres Skik, Købmanden jeg spiser hos, er norsk, og Maden er dito, saa nu maa jeg til at vænne min Mave til norske Fiskeboller, Klipfisk, røget Flæsk og Sild o. s. v. Det værste er, at jeg faar mit danske Sprog ødelagt; her tales for det meste Engelsk, men der tales en Del Norsk ogsaa, især de fleste, som kommer til Mejeriet, taler gerne Norsk til mig, fordi de synes, det er saa morsomt, fordi de har faaet en Mejerist, som de kan tale med i deres eget Sprog.“