Larsen, Karl Uddrag fra De der tog hjemmefra

Nu til Eder, kære Søskende, siger jeg Farvel. Farvel da, Nicoline! Levvel med dinjensen! Kunde jeg faa at vide, naar dit Bryllup skulde staa, jeg skulde drikke din Skaal, om det saa var midt paa Atlanterhavet, mere egenhændig til Dig selv, ti Du er jo fraværende. — Nu skal ogsaa vi til at sige hinanden Farvel, Offerine, vi kender jo knapt hverandre uden af Navn, jeg har jo ikke set Dig, siden vi begge bleve voksne, i den Tid, som der sker saa stor Forandring. Det er ikke nu, som dengang jeg maatte vugge Dig, naar jeg og Nicoline allerbedst legede eller red Kæphest sammen. Da var Du mig mange Gange i Vejen, ti da hed det bestandig: Jens, Du skal ind og vugge Offerine. Men med Guds Hjælp vi ses igen, og saa faar jeg vel sagtens en til at vise mig, hvor Offerine bor. Jeg takker Dig for dine gode Ønsker til min Fødselsdag, som jeg ser Du har i Erindring, til Gengæld vil jeg snart ønske Dig en Kærest, hvis ej Du har den. Lev vel. — Nu vil jeg tage mine Springstøvler paa og med et Spring være paa Lillerup hos Dig, Mariane, jeg kommer for at se, hvorledes Du lever. Jeg tror vel. Og saa vilde jeg med det samme sige Dig mit Farvel, paa hvor lang Tid, kan jeg ikke bestemt sige Dig, men jeg skal da nok komme igen og maale mig med Dig; kan jeg ikke paa Højden, saa skal Du vist faa at se, at jeg kan paa Drøjden. Lev vel, hils Jacob Helms. — Nu, Peter, Du høvler, Du kommer mig nok snart 46 i Hælene, men for at forebygge det, vil jeg retirere lidt videre frem, og i den Anledning er det, at jeg her kommer for at sige Dig Farvel, saa Du kan blive en duelig Snedker og Møllebygger; men pas paa, at Du ogsaa faar lært at tegne (hvad ]ens selv tidligere, i Norge, har beklaget ikke at kunne), saa kan vi nok siden komme til at tale sammen, i Fald Du har Lyst dertil. Og dermed Levvel. — Jeg takker Dig, Johan, for dit Brev. Jeg ser, at Du lærer meget, jeg ser og af Moders Brev, at Du har været i København, og at Du har foretrukken at blive Kadet i Stedet for at komme paa Veterinærskolen og det af den Aarsag, at Smedene ere sorte, eller at der er for strængt Arbejde? (Datidens Dyrlæger uddannedes ved Veterinærskolen paa Christianshavn baade i Veterinærvidenskab og praktisk Beslagkunst.) Vel sandt, Kadetterne i København ere smukke Fyre, har Sabel ved Siden, som jeg tror, de bruger til at gaa og røre i Rendestenene med; men har Du da ogsaa rigtig betænkt, hvad det vil koste, før Du bliver Leutenant. Jeg tror, Nej. Men Du vil svare: Det har mine Forældre. Da vil jeg endda sige: maaske ikke saa nøje, før Du kommer midt ind i det, da vil de først faa det at vide. Jeg sætter f. Eks., om Du blev en god Smed, og Du fik den Driftskapital til at begynde med, som det vil koste, før Du bliver Løitenant, da vilde Du kunne ernære Dig lige saa tækkelig som baade Leutenanter og Kaptainer. Lærte Du nu Dyrlægekunsten tillige, da blev Du jo en hel Karl, ti da blev Du da nyttig baade for Dig selv og andre. Dog, jeg gaar nok for vidt, men jeg siger jo kuns min Mening endog uden at være tilspurgt 47 — mit Ærinde var da ellers at sige Dig Farvel og ønske Dig Lykke og Held, i hvad Levevej Du vil betræde. Nu, lille Carl, Du vil jo være Landmand. Jeg tror, det er og det heldigste, ti det er jo ud af Jordens Skød, det skal frembringes, hvoraf vi alle skal leve. Jeg vil nu sige Dig Farvel og Lykke og Held være med Dig. Adjø, ogsaa Du deroppe, hvis forklarede Aand maaske skuer bedst ind i mit Hjerte i en Time, i hvilket det er saa bevæget. Ja, Adjø, Grav; mindes den Plet skal jeg til min Død. Gud alene ved, om der skal tælles flere, naar jeg ser Dig igen! Farvel, lille Vilhelm, og lev vel, bliv stor og stærk, til vi ses igen. Ogsaa Du, lille ... jeg har glemt dit Navn, men naar jeg kommer igen, kan Du jo selv sige mig det. (Jens Storm slaar her de to under hans Fraværelse fødte Søskende sammen i et.) Farvel, lev vel saa længe! Altsaa nu, kære Søskende, rejser jeg da til Amerika. Er det da saa galt, at en af saa mange proberer paa, om det virkelig ogsaa er bedre andre Steder? Hvis det nu var Tilfældet, at det var det, kunde der maaske flere faa Lyst. I det mindste kan det jo være morsom for dem at faa sikre Efterretninger fra Amerika, da det ikke skal vare længe, efter at jeg er kommen der. Lad mig da saa se, at jeg faar Svar igen. O, hvor et Brev fra Dannemark vil blive mig kært, hvor jeg kan se alle gamle Navne!