↩ Han skifter da ogsaa vedvarende hyppigt Arbejde, kommer igen „paa Banen“ til 2,50 Dl. om Dagen, meget haardt Arbejde, „det er Stenarbejde, Bjærg, vi gaar igennem.“ I Brevene husker han bestandig at fortælle Ting, som han mener kunde interessere Moderen, f. Eks. om Vinteren, der er saa haard, at man skulde tro, „at det aldrig fik Ende paa Vinteren; naar vi saa hen i April, skifter Vejret pludseligt, paa 3 Dage er det Sommer, og saa maa man passe paa, at man ikke bliver blind, for Solen og Sneen er saa streng, saa man næsten ikke kan holde ud at se paa den. Naar vi saa naar Juli og August, saa er det saa varmt, saa man næsten ikke kan aande, og i de Maaneder maa man have lige saa meget paa, som om Vinteren, af Uldtøj, for ellers stikker Muskitterne, blakfløjes, er sorte Fluer. Sortfluer er nogle smaa Djævle, 136som man næsten ikke kan se, men skinner som Sølvkorn, og saa er her Fluer, som, naar de flyver i Luften, lyser de som et Julelys. Kære Moder, jeg maa skrive om disse Plageaander nu, mens man har Fred for dem, for naar man kommer længere hen, tør man jo ikke skrive eller tale om dem, for saa faar man ikke Fred. Her oppe er her smukt om Aftenen, og om Natten her er Nordlysene paa Himlen, og det er smukt at se.“