Larsen, Karl Uddrag fra Under vor sidste Krig

At Kaptajnen imidlertid ikke tog mig min Udtalelse fornærmeligt op, erfarede jeg Dagen efter. Da nemlig Børnene og jeg skulde ned gennem Værelserne til Frokost, hørte jeg saa megen højrøstet tysk Talen i Værelset ved Siden af og kunde tænke, at der var kommen flere Officerer til, hvorfor jeg siger til Børnene: «Vi vil ikke gaa ned imellem alle de Herrer, lad os hellere springe ud af Vinduet og gaa rundt om Huset», hvilket de var parate til og hjalp mig ud til sidst. Det gik let nok, og vi kom ind til vor Frokost, men at komme samme Vej tilbage lod sig ikke gøre, og vi begav os, alvorlige og stilfærdige, tilbage gennem Værelserne, men midt i Havestuen kom Kaptajn v. N. imod mig med opløftet Pegefinger og siger paa tysk: «Hvor kommer De fra? De er ikke gaaet her igennem til Frokosten!», og jeg maatte jo bekende, 202hvordan det var gaaet til. «Det maa De ikke gøre en anden Gang», fortsatte han, «vi gør Dem ingen Fortræd; gaa De kun roligt her igennem.» Du kan heraf se, at vi kunde slet ikke undgaa dem; men de var altid høflige og dannede i deres Optræden.