↩ Tak, kjære Hr. W.! for Deres venlige Brev. Ja sandelig dele vi her Skjæbne med Dem i disse sørgelige og nedtrykkende Tider; og hvor er vel det 207ærlige danske Sind, som ikke i disse Dage er nedtrykt? Selv da, om man ikke har, som De, en kjær Datters Mand iblandt de kjæmpende og haardt trykkede Fædrelandsforsvareres Række, eller som vi, to Sønner, som boe i den Linie af Landet, som Fienden i disse Dage hjemsøger, nemlig Carl i S., og Christian i H. midt imellem Aarhuus og Randers. Denne sidste har 5 Børn, den ældste 6à 7 Aar, og den yngste udøbt. Carl skrev mig i Torsdags Aftes til, da stod Fienden 1½ Miil syd for Skanderborg, og han meente, at det var sidste Gang, Posten denne Sinde ville komme til at afgaae fra S.