↩ Da jeg havde overtaget T.'s Vagt, fandt jeg deri et godt Paaskud til ikke at besøge de saarede, for min Lyst var just ikke stor efter at komme ned og se paa Amputationerne, især da man hørte nogle forfærdelige Skrig dernede fra; det var én, der ikke kunde blive bedøvet og som nu fik tre Fingre skaaret af. Jeg gik derfor op paa Dækket igen, og her var ogsaa nok at bestille. For det første skulde der passes paa Østerrigerne, der laa nede under Helgoland og blæste Damp af; Aurora bevægede sig imellem dem, vel for at se til; Branden var nu noget sagtnet, men med ét faldt Forrejsningen ned paa Dækket, gloende og brændende som den var, og dette tydede jo egentlig paa, at de ikke vilde komme ud saa snart.