Larsen, Karl Uddrag fra Under vor sidste Krig

Paa Vejen mødte os en Mængde Vogne med Flyttegods. Det var Bønderne fra Kjær, der flyttede ud. Vi mødte ogsaa Artillerister; de var de første, som sagde os, at Prøjserne var gaaet over. Senere mødte vi et langt Tog af Ambulancer; vi vidste, hvad der ventede os; maaske en af disse skulde bære os tilbage. Da vi kom længer frem, bekræftedes det af alle, at Prøjserne var paa Als. Vi mødte en Ambulance med en Officer, det var Kaptejn V. af 18. Regiment. Han havde faaet en Kugle i Skulderen, men spurgte dog hvad det var for et Kompagni. Vi mødte vor Brigadekommandør, Oberst K., han kom ridende imod os og sagde til os: «Lad mig se, at I gør Eders Sager bedre end 4. Regiment, som løb sin Vej.» Saadanne Ord i en venlig Tone har stor Virkning, men det er kun i et Slag, at Soldaterne hører dem, ellers vanker der kun Skældsord og Prygl. Vor Delingsfører, Løjtnant S., er saaledes en mærkelig, enestaaende Officer i sin Slags, han skælder aldrig ud; er der begaaet en Fejl, saa ser 285han igennem Fingre dermed og er altid venlig imod os. Vi holder ogsaa uhyre meget af ham, og det viste sig især den 29de.