Larsen, Karl Uddrag fra Under vor sidste Krig

Her midt i Slesvig var det, som om der slet ingen Krig var, ingen Soldater saàs, og alting var fredeligt og roligt. Fra Gram gik jeg til Østerlinnet, den gamle Præstefrue faldt mig om Halsen, kyssede mig 359og kaldte mig «sin gamle Dreng». Præsten tog lidt mere koldt imod mig, han var, som rimelig, lidt bange for Følgerne, det muligt kunde have for ham, dersom det skulde komme ud mellem Folk. Jeg vilde straks have gaaet bort igen, men det maatte jeg paa ingen Maade faa Lov til, og blev der saa i Ro og Mag til næste Dags Aften. Jens S. lovede at skaffe mig et Sted, hvor jeg kunde være i Ro og Fred, og hvorfra jeg rimeligvis kunde faa en Lejlighed til at slippe over til Fyen. Vi kørte fra Østerlinnet om Aftenen og kom midt om Natten til Tvendes Minde ved Vonsild. Ejeren B. bankede vi op af hans Nattesøvn, og da han havde hørt min Historie, tog han imod mig med stor Hjertelighed og lovede mig Hjælp og Bistand i enhver Retning. Jens S. kørte hjem igen og jeg blev paa Tvendes Minde. Endnu den samme Dag red B. til Kolding og kom tilbage med den Besked, at jeg kunde blive sat over til Fyen, men skulde afvente nærmere Efterretning inden otte Dage.