↩
Den I. Febr. lagde Skibet til ved Toldboden 450København, vi blev udskibet og fik Kvarter i
Byen, jeg fik Kvarter i Store Kongensgade. Indtil den 14. Febr. havde vi
ingen Tjeneste at gøre undtagen at stille til Appel Morgen og Aften, jeg
benyttede Lejligheden og gik hver Dag ud i Byen for at tage en Del af
Kobenhavns Mærkværdigheder i Øjesyn. ... Den 16. ankom vi til Sønderborg Kl.
10½ om Formiddagen, vi blev udskibet og opstillet paa Gaden, der stod vi
hele Dagen indtil Aftenen kom, og nu endelig skal vi dog have Kvarter, vi
marcherede til Sundsmark, og her blev os Kvarter anvist. For første Gang
ligger jeg paa Straa her, men der kommer vel mere af den Slags, tænkte jeg
ved mig selv ... Den 21. stillede vi paa Raadhuspladsen [Fredericia] og blev fordelt til Regimenterne. Jeg kom til 20.
Infanteri- Regiments 6. Kompagni og fik Nr. —. Nu er vi kommen i Kvarter
igen, sagde jeg til mine Kammerater, jeg har nu skrevet her, til hvilket
Regiment jeg er kommet. I denne Bog her, sagde jeg, har jeg min hele
Garnisonstjeneste optegnet, og nu har jeg begyndt at notere lidt igen, fra
den Tid af jeg blev indkaldt og indtil nu; jeg tror, det hele Skriveri skal
høre op, thi Gud ved, hvem der skal arve denne Bog. Vidste jeg, at jeg kom
hel og holden hjem igen, kunde jeg nok have Lyst til at fortsætte den, men
skulde Tyskerne arve den, vilde jeg ikke skrive et Ord mere. Jeg betænkte
mig lidt og sagde saa: jeg vil dog fortsætte den, saa godt som jeg kan, thi
hvis jeg kan komme uskadt hjem igen, vil jeg opbevare denne Bog og efter min
Død, naar den. 451kan komme i
den rette Arv og da ved Lejlighed blive læst, maaske kunne udvikles en lille
Passiar. Fra den 21. Febr. til den 8. Marts gjorde jeg flere Feltvagt- og
Forposttjenester. Den længste Vej, som vi havde at marchere, naar vi skulde
paa Feltvagt, var 1½ Mil, og i den Tid var der Sne og Slud saaledes, at naar
vi marcherede paa Chausseen, maatte vi være forsynede med gode, lange
Støvler, hvis Dyndet ikke skulde løbe fra oven og ned i dem; omendskønt jeg
havde gode Støvler, havde jeg dog alligevel vaade Fødder, thi denne Sneslam,
som vi gik i Dag efter anden, kunde Læderet ikke imodstaa. Vi var undertiden
48 Timer paa Feltvagt bestandig med vaade Fødder, og naar vi ikke skulde
staa Post, kunde vi krybe ind i en Lade i lidt Halm eller ogsaa undertiden i
en Kirke. Dagbogen fortsættes videre med Optegnelser an-
gaaende selve Krigen, af hvilke det væsentligste allerede har været
bragt under«Billeder fra Fægtning». Efter Skildringen af Fortællerens Tilfangetagelse
følger: ... Ved Bøffelkobbel holdt vi Rast. Nu kom vi igennem N.,
og jeg ønskede kun, at jeg kunde komme til at tale med min Kone og mine smaa
Børn. Jeg henvendte mig til den kommanderende og fortalte ham, at jeg var
fra N. og bad ham om at faa Tilladelse til at gøre en lille Afstikker hjem;
det bevilligede han mig, men under Bevogtning af en Husar. Da jeg aabnede
Døren ind til min Kone, blev hun forfærdet og tilligemed glad, at jeg var
sluppet saa godt fra det; hun vidste ikke, at jeg 452
var kommet til Dybbøl, hun troede, at jeg
endnu var i Fredericia. Indkvarteringen, som hun havde, stormede omkring mig
og sagde, at nu var jeg fri, thi Slesvigerne bliver straks hjempermitterede.
Husaren tillod mig ikke længere Tid at blive, jeg maatte afsted igen for at
komme sammen med de andre ved den anden Ende af Byen. Vi blev til Graasten
ført og blev opstillede paa Slotspladsen, der blev Poster opstillede rundt
om os, for at vi ikke skulde løbe bort. Der blev en Dør aabnet paa Slottet,
og vi blev inddrevet i et stort Rum som en Flok Kreaturer. De troede maaske,
at vi efter en saadan Dags Anstrængelse nok kunde være sulten, og fik vi
hver af os et Stykke Flæsk og et Stykke Brød udleveret; da vi havde spist,
gik Udplyndringen for sig, hvem der havde flere end et Par Støvler tog de
Resten, Undermunderingstøjet og alt, hvad vi havde, tog de fra os, saa at
vor hele Beklædning kun bestod af en Vaabenfrakke, et Par Bukser og en
Felthue foruden Skjorte, Strømper og Støvler, som vi havde paa. Endnu har
jeg ikke min Tornyster afleveret, og i et afsides Hjørne aabnede jeg den,
jeg trak mine Bukser af og tog de hvide Bukser underneden, ligeledes Frakken
og tog den hvide Trøje under. Nu har jeg godt Undertøj paa, et Par gode
Underbukser har jeg, før jeg tog de hvide paa, og en god ulden og linned
Skjorte har jeg ogsaa paa. Den 19. blev vi atter under Bevogtning ført til
Flensborg. Den 20. om Morgenen da vi troede, at vi skulde hjempermitteres,
blev vi ført til Jernbanegaarden og opstillet der i to Geledder, 453og de meddelte OS, al herfra blev vi
ikke