Larsen, Karl Uddrag fra Under vor sidste Krig

Og endnu det sidste Brev, af 26. Oktober, dvæler med Glæde ved det jordiske Velvære, der nu fryder Soldaten i Byen Præstø, om end han ikke længere er Oppasser hos Kaptajnen, men han«har det som sædvanlig 480godt». Markedet«i disse Dage» var ganske vist paa Grund af Regn ikke faldet saa heldigt ud, men saa«var jeg til Høstgilde i Søndags otte Dage i S., en Mil her fra Byen. Vi var tre kørende derhen, to Gaardmandssønner fra A., hvoraf den ene ogsaa har været Fange, som kørte. Vi morede os fortræffelig, og om Søndagen tilforn var jeg til Ungdomsgilde i S. ... I skal ikke vente os, førend I ser os, for jeg tror ikke, vi bliver permitterede, førend Freden er sluttet, og det sker maaske ikke i Vinter; men vi har det jo godt, saa faar vi at finde os deri, det kan jo ikke blive anderledes, og det er heller ingen Ting, naar man er ved Helsen. Til Slutning tusinde kærlige Hilsninger fra mig til Eder og fra Jens til hans Forældre og Søskende. Lev alle vel, det ønskes af os begge.