Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Naar jeg gjorde Forsøget paa at udnytte min Iagttagelse indenfor den givne Sfære æstetisk, var det vel i første Række af Trang til digterisk at udforme erhvervet Erkendelse men dernæst ogsaa for at bidrage min Skærv til at bryde retfærdig Bedømmelse en Vej paa et saare vanskeligt Omraade. Derimod ingenlunde af umiddelbar Sympati med den paagældende Art Mennesker. Paa visse Undtagelser nær byder de mig nærmest imod, og mange af deres, om jeg saa maa sige, sekundære Kønskarakterer, det skuespilleragtige, barnagtigt selvoptagne og for store Gruppers 8 vedkommende løgnagtige kan jeg kun komme ud over gennem humoristisk Betragtning. Desuden drager jeg ingenlunde den sentimentale Konsekvens af en af vor Tidsalders Deviser, det — af en Kvinde lancerede — Tout comprendre, c'est tout pardonner; jeg erkender ingenlunde alt naturligts Adkomst til uantastet Selvhævdelse men finder, at indenfor Samfundene som hos det enkelte Menneske kan Situationen kræve Undertrykkelse, ja Udryddelse af hvad, der rent naturmæssigt har uomtvistelig Berettigelse; Mennesket er nok et Pattedyr, men det er ikke blot et Pattedyr.