Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Kold henleder uheldigt Opmærksomheden paa sig. Han taler op, ler, kaster sig tilbage paa Stolen, de tindrende Øjne følger med alt for umiskendelig Opmærksomhed hvad der betager ham. Tofte har ofte advaret ham. Den viise Mand mener, med Rette, at Folk af vor Art bør som de klassiske Kvinder tie i Forsamlinger, vise en klog Beherskelse i hele vor ydre Fremtoning, vi, som elsker den lange Kjole og alt, hvad der tilhyller. De mere end halvfemsindstyve Procent af den øvrige Menneskehed er vel uklare over vor Ejendommelighed men føler instinktivt noget fremmedartet, som er dem imod, og som de gerne vil ramme i de Personer, der bærer dets Stempel.