Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Hvor har jeg ikke hæderligt og redeligt, med den bedste Vilje, som et godt og lydigt Barn, bestræbt mig for at blive det, min Fader kaldte for »en rigtig Dreng«. Hvor har jeg ikke beundret min Broder, der allerede som Barn kaldtes Ingeniøren, og hvem det faldt saa grumme let at være Mandfolk! Hvor har jeg ikke bedt Vorherre hjælpe mig til at blive ligesom han, der altid anførtes for mig som et Eksempel! Og hvor var jeg ikke bedrøvet og har grædt og følt mig forladt af Gud, som dog var den Algode, fordi det ikke paa nogen Maade vilde lykkes mig!