Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

De følte sig ikke stødte af vor særegne Maade, af at vi ikke kunde arbejde i Mandfolketakt med de andre, af at vi fattede Forkærlighed for de flinkeste og mest opvakte blandt Eleverne og privat tog os særligt af dem, ogsaa hjalp dem med Penge, naar de vilde bruge de Kundskaber, de havde erhvervet, og rejse ud i det fremmede. De forargedes ikke over, at det hele blev ganske anderledes personligt for os end for vore mandlige Kolleger.