Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Jeg blev ulykkelig og kunde atter godt være løbet min Vej, hvis jeg ikke netop havde villet blive, villet, om det saa havde gjaldt mit Liv. Og en ti Minuter efter 63 efter tog jeg alt det Mod til mig, som jeg overhovedet kunde skyde op i Brystet, gik roligt lige over til ham — tænk min Dristighed! — og sagde med en Stemme, der klang rolig, men som jeg selv kunde føle dirrede, om han ikke kendte Backes Fætter, Løjtnanten. Jeg tilføjede meget hurtigt, at han maaske havde overhørt mit Navn ved Præsentationen, jeg var cand, mag. Bremer.