Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Min Aksel er formfuld, og han er fin og flot, og Mænd skal være flotte. Jeg har faaet alt muligt at vide om ham i de sidste fjorten Dage, hvorledes han er mod sin Værtinde i Store Kongensgade, at han giver gode Drikkepenge paa Kaféen, hvor han kommer, og en af sine Beridere har han engang foræret en Ridepisk med ciseleret Sølvknap. De ligefrem savner ham ved Afdelingen — — lyder det ikke rask, teknisk militært! — nu i denne Tid, 64 han er paa Officerskolen; men Daniela er henrykt, for naar han skal hjem fra Skolen, maa han passere Østergade henad Klokken halv fire. Lige saa saare der er lukket paa Biblioteket, styrter jeg af Sted for at møde ham, og nu vil jeg ile endnu mere, da jeg kender ham og kan hilse.