Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Jeg mærker hans Hjærtelighed stige, jo mere han føler, at jeg ofrer ham noget, og at det gavner ham. ja, hvad vilde jeg ikke altsammen ofre for Dig! Hvad betyder Du nemlig ikke for mig! Hvor har Du ikke, midt i al min vage Uro, bragt min Sjæl Fred! Hvor er I ikke forsvundne, mine letsindige Blikke, der paa Gaden endnu stundom kunde strejfe Skønheder af Johans Art. Nu har jeg fundet den, hos hvem jeg kunde vinde Ro for Livet.