Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Men intet kunde standse Eder. Han, Aksel, var sprungen op; jeg saa som i en Taage for mig hans Ansigt med optrukne Bryn, jeg kunde dog ikke standse mine Ord, og jeg kunde ikke standse mig selv. Som i Vanvid vilde jeg favne hans Knæ. Da greb han Ridepisken.