↩ Da ingen Følelse eller mere kompliceret Handling opstaar uden Hjernens Funktion, kan man naturligvis med en vis Ret sige, at den abnorme Kønsfølelse maa have en abnorm »Organisation« af Hjernen til Grund. Dette er ogsaa utvivlsomt, men Spørgsmaalet, der har Interesse, er: skyldes denne abnorme »Organisation« noget i Hjernens anatomiske eller fysiologiske Ejendommelighed primært abnormt — hvad der vel maalte være ensbetydende med en paa arvelige Anlæg beroende Afvigelse — eller fremkommer den ved Paavirkning af abnorme Produkter fra andre Organer. Vi ved jo nu med Sikkerhed, at det ene Organs Produkter paa meget væsentlig Maade kan paavirke et andet Organs Funktion. Hele Læren om den »indre Sekretion« viser os, at de enkelte Organer ikke er frie Individualiteter, men at der er et fint Samspil, en Korrelation, som den tekniske Terminus lyder, mellem Organerne, saaledes at en Forstyrrelse paa et Punkt kan have Følger, man ikke paa Forhaand kunde have tænkt sig, og som først bliver aabenbare gennem experimentel og klinisk Undersøgelse. Ophører f. Eks. Skjoldbruskkirtlen at producere et Stof, 101der normalt optages i Blodet og dermed bringes rundt til de andre Organer, indtræder ejendommelige, let iøjnefaldende Forandringer i Huden og Haaret (det saakaldte Myxødem), men ogsaa mange andre Organers Funktion paavirkes: Stofskiftet nedsætles, og Individets aandelige Udvikling hemmes eller standses helt. Jo tidligere i Livet denne Mangel indtræder, desto stærkere bliver Følgerne. — Paa tilsvarende Maade afsondrer adskillige andre Kirtelorganer som Bugspytkirtel, Binyrer, Kønskirtler etc. Stoffer, der optages i Blodet og er nødvendige for den normale Balance mellem de enkelte Organers Virksomhed.