Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

For at kunne være rigtig ægte Samler, som kun de faa forstaar det, trængte ogsaa han til noget af en Undskyldning. Og han fandt den i sin Samfundsgerning og redelige Syslen med sin Søn, men dog mest af alt i det, at Moder nu var borte, selv tilhørte Fantasiens, Erindringens, Kunstens Verden. Han kunde lade hendes altid urørte Stue male, med et stille Formiddagslys over al dens Vemod. Vor berømte Landsmand i Paris stak Billedet i Kobber. Det blev et fint Blad!