Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

»Det er gamle Admiral Reck, som jeg skylder det, « fortalte han, »min Faders bedste Ven og min ganske briljante Støtte. Hør altid paa Sladder, min Dreng, sagde han til mig, baade af overordnede og underordnede. Opad til viser det Ærbødighed, 6 nedad til Forekommenhed. De fine Folk finder dig interessant, om du saa aldrig mæler et Muk, og simple Folk siger, du er en herlig Mand, der vil høre paa deres Sludder. For jeg skal sige dig, at alle Folk vil sladre, enten de er i Rangen eller de kører med Natvognen. Og det er jo da meget grinagtigt at høre paa. — Men saa maa du paa den anden Side ogsaa gøre dig til Regel, at du aldrig løber med Sladder. For det er en Gave for sig selv. De, der har den rigtigt, bringer det allervidest; men de sladrer ogsaa kun, naar de vil sladre, og saa kalder jeg det ikke Sladder. Det, du skal vare dig for, er at lade Munden løbe, for det ender altid med, at du faar det læsset af paa de gale Steder. Hold Munden i! Saa bliver du diskret, og der er ingen, som véd, hvor meget du véd. Du skal have det med Sladder ligesom med en Røffel i Tjenesten: tag imod den uden at kny, men tal for Guds Skyld aldrig om den til nogen.«