Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Paa denne Lærdom er Kommandøren 7 naaet vidt og hans Hustru med ham. Den lille, nydelige, sindrigt konserverede, godt klædte Frue tier kun, hvad der bliver hende betroet, videre og videre. Hun bare undviger et Spørgsmaal eller gør Indvending mod en Paastand, eller hendes Tonefald kommer til at røbe, hendes Øjnes Glans forsnakker sig, uden at hun selv véd deraf. Fru Kommandørinden vilde føle sig ganske uretfærdigt angreben, om nogen sagde, at Snak om Næsten overhovedet kunde komme fra hende. Alene Kommandørens Forbud i saa Henseende er hende noget saa gysende frydefuldt, at hun aldrig kunde tænke paa at handle derimod. Saa kunde Fru Hemmingsen lige saa godt blive sin Mand utro. Og jeg maa smile ved at tænke paa den afsindige Forvirring, der vilde gribe hendes Hjerne, om en saadan Mulighed bare blev antydet. Hun skulde nogen Sinde saa meget som blot røre ved en anden Mand end den kære Kommandør, hvem vi Mandfolk flygter for, men som altid har været omsuset af et stille Træk af Kvinder! 8 Fuldkomment tilhøre ham og sejerrigt holde ham borte fra alle Trækfuglebaner, det er Fru Hemmingsens eneste Livsopgave, for hvilken hun kunde begaa enhver Lavhed ...