Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

»I Tiden efter den lille Piges Død, « har Fader sagt mig, »overraskede jeg ofte din Moder grædende. Det var om 15 Vinteren, og paa Grund af vor store Sorg gik vi aldrig ud eller saà Gæster hjemme, men levede ganske for os selv. Din Moders Kærlighed til min Person kunde blive saa heftig, at den voldte hende Anger. Og en brændende Offervillighed overfor dig og mig og Folkene og alle Mennesker kom op i hende og fik hendes Øjne til at tindre med en mig fremmed Glans. Vemodigt søgte hun at skjule for mig, hvor lidt jeg kunde trøste hende med al min Vilje og Forstand, fordi hendes Sorg gik over al Vilje og Forstand. Men vi mødtes saa inderligt som aldrig før just i denne gribende Følelse af, hvor dog alle Evner brister overfor det besynderligt gaadefulde Liv. Og vi lærte, at to Mennesker, der elsker hinanden, kan holde sammen og lade drive over. — Saa, paa en Gang, næsten fra Dag til anden, om Foraaret stod hun der med sine fordums klare Øjne, ganske ligefrem at gaa til, fuldt ud Moder for en lille Dreng, Hustru for en Mand, Husmoder — fysisk, praktisk sund som kun Kvindfolk kan være det ud af deres 16 hele Krop og Sjæl. Hun lo igen, læste meget, talte, blot for at passiare, var lutter Livslyst og Fremtid.«