Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Jeg forstod som Barn kun den Klang af Ærbødighed og kærlig Stolthed, hvormed disse Ord blev udtalt. Det var, som om den store Filosof havde bukket dybt i Beundring og gjort Plads for en Dronning, der nu forlod Salen efter eget Tykke, medens alle andre maatte blive tilbage, uendelig fattigere, da nu hun var borte — og uden at have fortjent det bedre.