Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Det var en af disse Livets faa Vidunderdage. 31 De begynder som alle andre, og man selv begynder dem som den, man var Dagen forud. Man staar op, efter at have sovet godt, kiger i Aviserne og ser ud i et ganske almindeligt Vejr, som passer til Aarstiden, vandrer hen ad Gaden og fortsætter jævnt alle de Tanker, der plejer at beskæftige en, indtil man støder — ikke paa noget uvant, særegent, glimrende, men paa noget fuldkommen dagligdags, der er mødt en saa tit. Og i samme Nu omvæltes hele ens indre, som længe umærkeligt var bleven forberedt dertil. Digtere og Kunstnere, Politikere og Videnskabsmænd kan fortælle om, hvorledes nogle faa henkastede Ord, et hastigt Indtryk af et Kunstværk eller bare en Notits i et Blad kunde blive den flygtigt flakkende Gnist fra Menneskelivets store Brand, der faldt i deres Sind, som var fyldt med Sprængstof, men laa hen og ikke kunde selvantændes ...