Larsen, Karl Uddrag fra Aksel Halcks Optegnelser

Men saa pludselig, greb der mig en brusende Erindring om et Digt, jeg imellem saa mange hundrede andre Digte havde læst, og hvor den unge Mand sidder ene, paa en fattig Træbænk, ligesom jeg, men føler al Elskovens Herlighed hvile som en Kongekrones Baand omkring sin Pande. Da rejste jeg mig op og følte aldeles intet andet end en Trang til at kunne svæve højt til Vejrs i Luften, op over Trætoppene, højere og højere, stigende og stigende 36 imod et klarere og klarere Lys. Men frydefuldt lykkelig sagde jeg bagefter til mig selv, at nu først, men ogsaa nu, forstod jeg Digtning.